{"autoplay":"true","autoplay_speed":"3000","speed":"300","arrows":"false","dots":"false","rtl":"false"}
  • Hellevgård


    Direkte til forbrugeren
    På det sydlige Tåsinge, gemt væk mellem gule rapsmarker, ligger Gårdbutikken Hellevgård. Butikken er groet ud af den vejbod, Brian og Mette startede tilbage i 1994, men tilbyder i dag alt fra rapsolie og ketchup til æblemost og eddike.

    Den korteste vej fra jord til bord’ er mottoet, Hellevgård lever efter. Parret gør en dyd ud af at afsætte deres varer direkte til forbrugeren. Det betyder kort transporttid, mindre CO2-udledning og et sundere klima.

    Mange glade børn har gennem tiden klappet en kalv eller lært om landbrug gennem skolebesøg på gården. På den måde hjælper Mette og Brian også vores kommende generationer tættere på landbruget og dyrene, og giver deres vision for bæredygtighed videre.


    Eget oliemølleri
    Alle varerne fra Hellevgård er 100 procent hjemmelavet og hjemmedyrket. De gyldne og fede dråber fra rapsolien drypper ud af gårdens oliemølleri. Olien er naturligvis koldpresset og bevarer derfor sit naturlige indhold af vitaminer og antioxidanter. Den er en sundere og oplagt erstatning for smør.

    De røde og kødfulde tomater dyrkes, høstes og laves til ketchup uden nogensinde at have forladt Mette og Brian, mens lokale æbler presses til den søde æblemost, som Hellevgård også kan laver. De æbler, som ikke bliver til most, ender som Hellevgård-eddike. Alt sammen fra jord til bord og med fantastisk smag

  • HVEM:
    Mette og Brian Dieckmann
    HVOR:
    Tåsinge Gårdbutikken Hellevgård Bjerrebyvej 24 5700 Svendborg
    METODE:
    Konventionel
    CERTIFIKATER:
    Elite-smiley
    KONTAKT:
    Mette 2119 9585 Brian 5128 4908
    hellevgaard@ hellevgaard.dk

    www.hellevgaard.dk