{"autoplay":"true","autoplay_speed":"3000","speed":"300","arrows":"false","dots":"false","rtl":"false"}
  • Langelands Biavlerforening


    Biavl for begyndere

    Det summer over bistaderne ved Skvatmøllen og engene omkring Tranekær Slot. De mange bier er ret utilfredse med at få frataget deres møjsommeligt opsparede honning, som et par mænd iført bi-dragter fisker op af staderne. Bierne kan mærke, hvis man er bange for dem, så arbejdet foregår i ro og uden stik.

    Hele sommeren står en lille flok af biavlerforeningens medlemmer klar til at give familier, turister og andre nysgerrige en håndgribelig indsigt i arbejdet med bier. Og nybegyndere tilbydes at adoptere et af de femten stader og lære biavl i praksis, før de selv går i gang.


    Honningen smager af årstiden

    Forårshonningen er hentet i erantis, mælkebøtter, blomstrende frugttræer og især i de gule rapsmarker. Det giver en lys og mild honning. Sensommerens honning er mørkere, kraftigere i smagen og stærkt krydret af sommerblomster som morgenfruer og honningurt.

    De fyldte tavler bæres ind i huset for at blive renset og slynget. For at undgå krystallisering skal der røres i honningen et par uger. Når den er klar og blød, hældes den på glas og får mærkater på.

    Al honnningsalget går til at holde gang i Skolebigården og til formidlingen af biernes vigtige og forunderlige liv. Mennesket kan kun overleve fire år uden biers hjælp. Så ud over at købe det reneste naturprodukt, er du med til at sikre vores fremtid!

  • HVEM:
    Langelands Biavlerforening Maria Lantz, formand
    HVOR:
    Besøgsbigård: Skvatmøllen, Slotsgade 95, Tranekær
    METODE:
    Biavl
    CERTIFIKATER:
    Medlem af Danmarks Biavlerforening
    KONTAKT:
    Tlf: 41 59 68 44
    marialantz@mail.dk

    www.langelandsbiavlerforening.dk