{"autoplay":"true","autoplay_speed":"3000","speed":"300","arrows":"false","dots":"false","rtl":"false"}
  • Ø-Bolcher


    En mundfuld kærlighed
    Luk øjnene og tænk på sommerjordbær, slikmutter og nybagte isvafler. Det sådan, de tænker hos Ø-bolcher i Marstal på Ærø, hvor Pia Boutrup og hendes medarbejdere fremstiller håndlavede bolcher og karameller. Hver eneste mundfuld slik bliver æltet med omhu, kvalitet og kærlighed.

    Det er lidt et tilfælde, at Pia blev bolchemager. Som lærer på en efterskole stod hun for projekt bolcher, og det greb om sig. Først som hobby og siden som et seriøst fuldtidsjob med egen café, butik og bolcheværksted samlet i en hyggelig ejendom midt i den gamle havneby.


    Jordbær med fløde
    Fra cafébordene kan gæsterne følge med i fremstillingen af de søde sager i det åbne værksted. Det hele er hjemmelavet, her er ingen maskiner, og alt bliver lavet i hånden. Den varme bolchemasse æltes, rulles, trækkes, klippes og forvandles til farvestrålende fristelser med smage som jordbær med fløde, rabarber og rustne søm. Hele ti smagsvarianter kan man vælge imellem.

    Alle bolcher og karameller er kogt på det bedste rørsukker og glukose. Ø-bolcher bruger kun naturlige farver og anvender ingen konserveringsstoffer. De fleste af de bløde flødekarameller er økologiske og koges af to slags sukker, tilsat piskefløde og smage som kaffe med whisky, lakrids, mynte, vanilje og nøddesalt, inden de støbes i forme og pakkes fint ind.

     
  • HVEM:
    Pia Boutrup
    HVOR:
    Kongensgade 31 A, 5960 Marstal
    METODE:
    Håndlavede produkter
    CERTIFIKATER:
    Karamellerne er øko-mærkede
    KONTAKT:
    25 73 36 09
    mail@oebolcher.dk

    www.øbolcher.dk